En GRAI er det identifikationsnummer, som bruges til at identificere de typer pakke- eller transportudstyr, der kan genanvendes og betragtes som et aktiv, fx en container eller et rullebur – men også en hospitalsseng eller en flytbar ultralydsscanner.
En GRAI bruges til at følge og opsamle data om det enkelte aktiv. Det giver store fordele, når man altid ved præcis, hvor ens udstyr er.
Et aktiv har samme GRAI gennem hele sin levetid og er derfor anvendelig ved registrering af vedligeholds-intervaller m.m.
Skal du bruge en GRAI, eller vil du vide mere og fordelene ved at bruge GRAI? Så kontakt ServiceCentret.
En GRAI kan indkodes i en GS1-128 eller GS1 Datamatrix stregkode ved brug af Application Identifier (8003).
GS1 Virksomhedspræfiks | Aktivets reference | Kontrolciffer | Serienummer (valgfrit) | |
0 | 7 cifre | 5 cifre | 1 ciffer | Variabelt antal |
0 | 5 7 1 2 3 4 5 | 1 2 4 6 1 | 1 | Alfanumerisk (Mellem 1 og 16 tegn) |