EAN-13 stregkoden kan anvendes på alle varer, der skal scannes ved kassen i dagligvarehandlen i Danmark og internationalt. EAN-13 indeholder et unikt GTIN-varenummer, som sikrer, at varer ikke forveksles med hinanden.
Det giver store fordele, at alle bruger den samme identifikation og mærkning til ordrehåndtering, lagerstatus, levering og fakturering – og i butikken, hvor kunderne hurtigt kan ekspederes.
EAN-13: Indeholder 13 numeriske karakterer, primært et GTIN-13 samt andre begrænsede applikationer.
UPC-A: Indeholder 12 numeriske karakterer, primært et GTIN-12 samt andre begrænsede applikationer.
UPC-E: Indeholder12 Numeriske karakterer udtrykt i en mindre stregkode (zero suppression). Kan indeholde GTIN-12 med foranstillet "0" og andre begrænsede applikationer.
Vi gør opmærksom på, at ikke alle detailkæder vil kunne dekode UPC-E stregkoder. Vi anbefaler i stedet at anvende UPC-A.