50 år med GTIN: Store udfordringer - store løsninger

Alle kender GS1-stregkoderne fra butikker, hvor de scannes i kassen. Men stregkodesymbolet er kun en repræsentation af et tal, nemlig det GTIN-nummer, der identificerer hvert enkelt produkt unikt i hele verden. Og i disse dage er det et halvt århundrede siden, at en række ledende interessenter mødtes i New York for at skabe en fælles løsning på de udfordringer, de hver især havde. Og her så idéen om GTIN dagens lys.

 

Produktets CPR-nummer
Siden GTIN-nummerets fødsel for 50 år siden, er den digitale udvikling i e-handlen vokset stødt. Nummeret, som parret med stregkodesymbolet forårsagede en revolution i detailverdenen, muliggjorde udviklingen af ​​et system, der siden er vokset eksplosivt helt frem til tilblivelsen af den moderne QR-kode. Og mon det stopper her? GTIN er ikke det samme som selve stregkoden, men udgør de tal, der udtrykkes i stregkodesymbolet, og vises i tallene under den, og som således giver produktet en form for CPR-nummer.

 

 

Kvalitet, oprindelse og ægthed
Digitaliseringen åbnede samtidig dørene for B2B og B2C-handlen, og satte fokus på dén synlighed og gennemsigtighed, som fødevarekæderne havde brug for at dele med handelspartnerne og forbrugere. Den information kommer i dag forbrugerne til gode, når de foretager indkøb – og validerer kvalitet, oprindelse og ægtheden af produkterne. Udviklingen af GTINs gør det samtidig muligt for mange små og mellemstore virksomheder at få adgang til nye markeder, nye lande og en bredere vifte af kunder.


Værdifuld information
I kombination med GS1 Digital Link, vores standard der blandt andet linker GTINs til internettet som en gateway til forbrugerinformation som ingredienser, sporbarhed og storytelling, skaber GTIN-nummeret endnu en værdi til produkterne.  I dag er GTIN således konsolideret gennem markedspladser som Amazon og eBay, hvor nummeret er en absolut nødvendighed for handelen.


Vi tager 50 mere

GS1 gjorde det hele muligt: ​​Først ved at digitalisere detailhandlen, senere sundhedssektoren, elektroniske dokumenter og betalingsmidler. GTIN var - og er fortsat - nøglen til information, præcis som vi kender det fra et hashtag på de sociale medier. Også i de kommende 50 år. Tillykke til jer – og til os.

 

Se flere nyheder