GS1 standarder hjælper med at mindske uligheden i verden

I dag, den 7. april, er det verdenssundhedsdagen, som er et initiativ som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, står bag. I år er der sat fokus på den sundhedsmæssige ulighed i verden og på, hvorfor nogle mennesker har bedre adgang til at leve et sundt liv udelukkende på baggrund af, hvor de er født, hvor de opvokser, lever eller arbejder.

Uligheden er nemlig blevet tydeliggjort under kampen mod COVID-19, hvor de rige lande har langt bedre muligheder for at bekæmpe virusset og pleje de mennesker, der bliver ramt af den. Og i sidste ende også har den politiske indflydelse og økonomisk formåen til at få sin befolkning vaccineret.

Det skal der gøres noget ved. Og derfor er det utrolig vigtigt, at vi støtter organisationer som WHO, UNICEF og GAVI, en internationale vaccinations alliance, der arbejder for at løfte sundheden i de fattige lande, så man kan udrydde og begrænse smitsomme sygdomme. Et arbejde som GS1 faktisk bidrager med i form af vores standardiseringsværktøjer.

Det er nemlig sådan, at GAVI og UNICEF i september 2019 indførte krav om, at alle vaccineproducenter senest ved udgangen af 2021 skal gøre brug af GS1 standarder for at højne sporbarheden af vaccinerne. Således bliver det altså nemmere at registrere og kontrollere de vacciner, der bliver sendt på markedet, da man ved, hvornår vaccinen er nået frem, om den er opbevaret under de nødvendige temperaturer, eller om den er for gammel eller eksempelvis forfalsket.

Forfalskede lægemidler er et stort problem

Forfalskede vacciner og andre lægemidler er nemlig i omløb i stor skala i eksempelvis Indien og i flere Afrikanske lande, melder den indiske brancheorganisation, Associated Chambers of Commerce and Industry of India (ASSOCHAM). Hvert fjerde lægemiddel i Indien er forfalsket, mens WHO estimerer, at ca. 116.000 hvert år dør under behandlingen af malaria i det centrale Afrika - på grund af forfalsket malaria medicin.

Derfor er det vigtigt med masser af fokus på at løfte sundheden i disse lande, således at landene får den nødvendige infrastruktur til at holde styr på de mange data på eksempelvis malariamedicin eller COVID-19 vaccinerne. Får vi hævet niveauet på sundhedssektoren i den tredje verden, ville vaccinationsprogrammerne være langt mere effektive og det ville være langt nemmere at få udryddet de mange smitsomme sygdomme og på den måde mindske uligheden, når det kommer til sundhed.

Komplekst, men mere simpelt

Når alt det er sagt. Så er det selvfølgelig ikke bare lige til, og slutmålet er både langt væk og komplekst at nå frem til. Men det er godt at sætte nogle delmål, så man kommer tættere på at mindske uligheden blandt verdens befolkning. Ved at have fokus på at løfte sundheden i de fattigere lande – blandt andet ved at gøre brug at GS1 standarder – kan man gøre det mere simpelt at bekæmpe sygdomme. Man kan skabe et fundament for tillid til at den medicin, sundhedsmyndighederne tilbyder verden over, ja den kan man stole på, således man ikke på grund af eksempelvis fattigdom kan se sig nødsaget til at gå på det sorte marked for at skaffe sig medicin.

Det er vigtigt at huske, at stregkoder og standarder i sig selv ikke skaber nogen resultater. Men kombinationen af information og stregkoder kan øge patientsikkerheden. Derfor er der ingen tvivl om, at man skal kippe på hatten en dag som i dag for det arbejde som mange af de store NGO’er gør for at skabe mindre uligheden i vores verden og løfte sundheden ved at anvende GS1 standarder.

Læs mere om GS1 i sundhedssektoren