Mangler I stregkoden til jeres produkt eller palle?

GS1Trade BarcodeDen hyppigste årsag til, at virksomheder melder sig ind i GS1 Denmark, er at de skal sætte stregkoder på deres produkter. Det, man får som medlem, er det nummer, man skal identificere sit produkt med – dvs. det nummer, som skal indgå i stregkoden.

”Men vores medlemmer har jo også brug for stregkoden, som skal på emballagen. Hidtil har vi henvist til stregkodeprogrammer og serviceproviders for at få dem, og det er også stadig den rigtige løsning, især for de virksomheder, der har brug for mange stregkoder. Men rigtig mange medlemmer har et mindre behov, og det er for deres skyld, at vi har udviklet GS1Trade Barcode”, fortæller Jane Wulff, Head of Standards and Implementation i GS1 Denmark.

GS1Trade Barcode er en brugervenlig online service, hvor du nemt kan lave korrekte stregkoder til produkter og paller. Stregkoderne downloades med et enkelt klik, klar til brug.

Med GS1Trade Barcode kan du få disse stregkoder: EAN-13, UPC-A, EAN-8, GS1-128 til kolli og paller.

Kom i gang med at danne jeres stregkoder på www.gs1.dk/gs1tradebarcode.

 

Se flere nyheder