GS1Trade Sync styrker virksomhedernes digitale identitet

Nye krav til produkternes visuelle identitet

Alle analyser peger på, at efterspørgslen efter onlineprodukter blot stiger i kølvandet på pandemien. Kunderne har vænnet sig til bekvemmeligheden ved at handle online, brand-loyaliteten er nedadgående og virksomhederne gør alt, hvad de kan, for at fastholde de nye kunder efter krisen. Konkurrencen er hård, og det stiller krav til produkternes visuelle identitet - herunder mobiloptimerende billeder, som du nu kan uploade i GS1Trade Sync.

 

Mobiloptimerede billeder i GS1Trade Sync

Et mobiloptimeret billede er et computermodificeret billede, der typisk tager udgangspunkt i et rigtigt billede, som så tilpasses til en given platform, for eksempel en webshop. Udfordringen for online-shoppere er nemlig ofte, at de møder for meget forstyrrende tekst, som tager fokus fra brand, sub-brand og produktets størrelse. Og her er det mobiloptimerede billede vigtigt, fordi billedet har ekstra fokus på varetekst, varemærke og nettoindhold (se eksempler på Carlsbergs mobiloptimerede billeder længere nede).

Det betyder, at GS1 Denmark med den nye funktion giver medlemmerne mulighed for at uploade mobiloptimerede billeder i GS1Trade Sync og imødekomme kundernes behov i højere grad. Vi har indsat valideringsregler, så modtagerne trygt kan have tillid til processen, og vi er i dialog med flere webshops om vigtigheden i et optimeret visuelt udtryk, såvel hos dem som deres kunder.


Carlsberg i front

Mobiloptimerede billeder bruges som supplement i webshops, hvor man som oftest har et mindre synsfelt at vurdere produkter ud fra, mens de traditionelle produktbilleder, fortsat benyttes i for eksempel tilbudsaviser. Carlsberg er en af de virksomheder, der har udviklet mobiloptimerede billeder, og som brænder for at dele deres resultater og erfaringer med det danske marked.

 

 

Samlet løsning på vej fra GS1 Denmark

Det kan være en stor mundfuld selv at producere mobiloptimerede billeder, og derfor arbejder GS1Trade Image på muligheden for, at man som medlem af GS1Trade Sync kan tilkøbe mobiloptimerende billeder.

For yderligere information kontakt venligst gs1tradeimage@gs1.dk, så kontakter vi dig med relevant materiale og information, så snart vi har en samlet løsning på plads.

 

Se flere nyheder