Nu kan du få usynlige stregkoder på dine produkter. Bliv klogere nedenfor – og prøv selv at scanne en usynlig stregkode.
Der er kommet en ny spiller på banen, når det gælder om at gøre det nemmere for forbrugerne at interagere med detailhandlen og varemærkerne: DW Code.
Det er en ny teknologi som gør, at GTIN-varenummeret kan printes usynligt overalt på emballagen. Dermed behøver man ikke at indkode GTIN i den velkendte, men knapt så kønne EAN-13 produktstregkode.
Den usynlige stregkode kan scannes hurtigt ved kassen, da medarbejderen slipper for at skulle vende og dreje produktet for at pege stregkoden mod scanneren. Og når forbrugerne scanner emballagen med deres mobiltelefon, bliver de sendt til autoriseret information om produktet. Det kan bl.a. være instruktionsvideoer, opskrifter, produktoplysninger og tilbud. DW Code giver med andre ord mulighed for at tage kontrollen over sine produktinformationer.
Prøv selv at scanne en usynlig stregkode her.
Vil du vide mere?
Kontakt Marie Madvig Holm på telefon 39 16 90 18 eller mho@gs1.dk eller besøg www.gs1.dk/usynlig-stregkode
Se flere nyheder